3-5 dages levering |14 dages returret |Unikt sortiment

Konsultationer

 

DER TILBYDES

Via en grundig holistisk gennemgang af kroppens fysiske og psykiske tilstand, kortlægning af eventuelle sygdomssymptomer, madvaner og blodtype samt en biomedicinsk test i konsultationen tilbydes rådgivning og behandling af forskellige fysiske og psykiske sygdomstilstande. Der ydes desuden akut stress håndtering og afspænding. Der arbejdes bl.a. med homøopati, psykoterapi, organterapi, kostvejledning og diverse tilskud (olier, urter, aminosyrer, vitaminer og mineraler).

MISSION

Mennesket er en vidunderlig opfindelse! Vi er sammensat af en masse fysiske og psykiske delelementer - organer, kredsløb, forsvar, systemer, hormoner, DNA, energi og meget mere. Denne fantastiske sammensætning gør os istand til at leve og udvikle os. Hver især har vi ydermere en række unikke aftryk, som er påvirket af vores arv, miljø, livsopfattelser og spirituelle væren. Når der er opstået forstyrrelser i et eller flere af disse elementer og aftryk skaber det ubalance, hvilket blandt andet kan medføre smerter, sygdomme, allergier eller psykiske udfordringer. Vores fornemmeste opgave som Holistisk Biomediciner er at føre dig så trygt som muligt til en gavnlig balance. Vi hjælper dig med at finde/skabe den bedste udgave af dig selv...

KONTAKT

Kontakt Aut. Holistisk Biomediciner Maria Vishof på kontakt@vishof.dk, hvis du ønsker at høre nærmere eller booke tid. Der er også mulighed for at kontakte A PLACE på telefon 39 90 92 72 i hverdage kl. 9.00-10.00. Her kan du også lægge en besked.

 

Aut. Holistisk Biomediciner, Meditations- og Hatha Yoga instruktør Maria Vishof

 

TEST MED DET BIOMEDICINSKE TESTUDSTYR

Alt i vores verden har en frekvenssvingning, som er målbar. Det gælder både biologisk og ikke-biologisk materiale. Det biomedicinske testudstyr, som benyttes her i konsultationen, har rødder i en rumforskning i USA, hvor man detekterede grundstoffer i rummet ved hjælp af identifikation af disses svingninger. Sidenhen har idérige og dygtige udviklere raffineret udstyret til medicinsk diagnostisk brug, og udstyret har de seneste 30 år været brugt og optimeret af mange dygtige kollegaer i den biomedicinske branche i Norden.

Der måles energetiske frekvenssvingninger og målingerne viser et utal af processer i kroppen, fx intracellulære processer, enzymer, aminosyrer, immunforsvarskomponenter, flere overordnede organområder og specifikke organers vitalitet samt stress, mangeltilstande og blokeringer.

Testen giver et meget præcist billede af organismens belastninger og de faktorer, der ligger bag et menneskes symptomer og lidelser.

I praksis foregår testen således, når man testes med testudstyret: Udstyret er forbundet samtidigt med en computer og patienten, som holder et metalrør i hånden (røret kan også på anden vis være placeret på huden). Dette metalrør er ligeledes forbundet med biomedicinerens udstyr. Der kan også testes via hårprøve.

 

PERSONOPLYSNINGER

Brug af remedier og øvelser

Brug af remedier og programmer er på patientens eget ansvar og vores vejledning står ikke til hinder for, at patienten søger egen læge, hospital eller psykologisk vejleder. Programmerne er vejledende, men bør følges nøje efter biomedicinerens anvisninger. Vi gør opmærksom på, at det er vigtigt i forbindelse med konsultationen, at der oplyses om evt. allergier, vacciner, operationer og indtag af kemiske mediciner. Jo mere vi ved om dig - des bedre kan vi hjælpe dig. At hjælpe dig til et sundere og stærkere velvære er vores mål med alle behandlinger, konsultationer og praksisser.

Generelt
Personoplysninger er alle slags informationer, der direkte eller indirekte kan henføres til patienten. Fx navn, telefonnummer, email og adresse.
Vi indsamler og behandler udelukkende personoplysninger i forbindelse med biomedicinske behandlinger (eller bestilling heraf), herunder oplysninger om helbredsmæssige forhold. Det retlige grundlag for dette er baseret på dit skriftlige samtykke/bookning af aftale hos A PLACE. Dit samtykke kan til en hver tid tilbagekaldes.


Sikkerhed
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

 

Formål
Oplysningerne bruges til at dokumentere tidsbestillinger, den biomedicinske behandling og dette forløb, samt til betalingsformål.

Periode for opbevaring
Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er nødvendigt, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring.


Videregivelse af oplysninger
Vi benytter tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål.

Videregivelse af personoplysninger sker alene i medfør af den aftale om biomedicinsk behandling, vi indgår med patienten. Herunder i forbindelse med betaling eller overdragelse af test til anden behandler med patientens accept herpå.
Videregivelse af personoplysninger i øvrigt, som navn og email m.v., vil kun ske, hvis patienten giver udtrykkeligt samtykke til det.
Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give disse oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
 

Indsigt og klager
Vores patienter har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler. De kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Patienten kan også tilbagekalde sit evt. samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om denne.
Hvis de oplysninger, der behandles, er forkerte har patienten ret til, at de bliver rettet eller slettet.

 

Henvendelse herom kan ske til: kontakt@vishof.dk

Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at kontakte Datatilsynet.


Udgiver og dataansvarlig
A PLACE BY VISHOF
Endrupvej 35
3480 Fredensborg