MOTIVATION
Da jeg første gang mødte yogaen omkring årtusindskiftet, var det i første omgang af nysgerrighed for de traditioner og det spirituelle rum, der ligger bag tusinder af års praktiser – det er een side af yogaen, den anden side er det velvære og de store forandringer inden i og omkring mig, som naturligt fulgte med.
I dag bruger jeg yogaen hver dag - i mit arbejdsliv og alle dets bevægelser både i sind og krop, ved stress situationer, hvor vejrtrækning kan bruges som ventil, ved dagligdags uro i krop og sind, hvor øvelser kan lindre spændinger og for at holde mig i form på det indre og ydre plan. Man bliver måske ikke total bikiniklar af Hatha Yoga, men man bliver nemmere at være sammen med…
TILGANG TIL UNDERVISNINGEN
At være ydmyg overfor grundprincipperne i Yoga er vejen mod en stor forståelse og visdom. Ustandselig forundres jeg over, hvor intelligent og lærerigt dette system af praktiser og tankegang er, og så er det jo egentlig fantastiske old news, som er mere aktuelle end nogensinde før. Jeg glæder mig over at bruge tid på at dygtiggøre mig via uddannelse, træning, kurser og retreats og dele min viden videre. Min vigtigste tilgang til undervisningen er, at det enkelte menneske kan føle sig tryg ved det, jeg formidler videre, og at vi sammen skaber et tillidsrum, hvor der er plads til udfordring, fortrolighed, skrøbelighed og udvikling. Jeg lægger stor vægt på at imødekomme mine elever med åbent, kærligt og nysgerrigt sind og sammen med dem i deres tempo lokalisere styrker så vel som udfordringer og begrænsninger i form af fx et dårligt knæ, en øm nakke, stress, sorg, spændinger etc.
At give dig - som måske kommende elev - et rum (tid, sted og anledning), hvor du kan hvile uden konstant at skulle præstere. Hvor du vil lære at ligge, stå, gå og bevæge dig sundt og arbejde bevidst med din vejrtrækning og dit sinds mange muligheder. Derved kan Yoga måske blive en del af din hverdag, og du vil forhåbentlig erfare, at den kan hjælpe dig i mange henseender og måske en dag blive et smukt hvilested inden i dig.
Måske ses vi i yogaens smukke univers...
BAGGRUND & UDDANNELSE
Hatha Yoga lærer grund-uddannelsen 2018-2019. Et 500 timers udannelsesforløb med intensiv ugentlig undervisning og skriftlige samt praktiske opgaver. Etablering af egen praksis og erfaring med forskellige målgrupper. Undervisning af egne og skolens faste elever.
Hatha Yoga overbygningsforløb 2019-2020. Et 500 timers yogaforløb med intensiv ugentlig undervisning, studie i yogaens filosofi, belæringer og tekster, praktiske og skriftlige opgaver. samt observatørforløb ved mentor.
Studerende i Buddhistisk filosofi på Buddhistisk Universitet i Kbh. Optaget i 2013 og stadig praktiserende. Gennemførelse af 20 halvårige semestre og bestået eksamer i blandt andet: Lam Rim, Buddhismens Grundbegreber, Vinaya, Shamata & Vipassana meditationer, Tilflugt, Hjertesutraen mfl.
Deltaget på forskellige meditations- og filosofi-retreats i Hamborg, Dharamsala og på Gomde.
Holistisk Biomedicin uddannelse 2018-2022 (uddannet som Aut. Holistisk Biomediciner). Et fireårigt forløb med blandt andet eksamer i anatomi, fysiologi, patologi, meridian lære, organterapi, homøopati, urtemedicin, stress håndtering, immunologi, kostvejledning, vitaminer & mineraler mv.
VIL DU VIDE MERE...
Du er hjerteligt velkommen til at kontakte mig for mere information. Du har mulighed for at deltage på hold eller gennemføre et personligt undervisningsforløb. Jeg har også flere års erfaring med yoga i virksomheder og yoga events.
Kontakt via kontakt@vishof.dk
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.